Producer, guitarist og komponist

KATINKA BJERREGAARD & SIMON ASK
JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE
2020
Jagten På Det Gode Menneske er musikken fra Baggårdteatrets stykke om forfatteren Karen Michaëlis’ liv, som er komponeret af Katinka Bjerregaard og mig. Musikken er lavet til teaterstykket og siden udgivet som album.
I efteråret 2018 blev Katinka Bjerregaard og jeg kontaktet af Baggårdteatret med henblik på at lave musikken til det teaterstykke, der senere skulle få titlen Jagten På Det Gode Menneske.
Vi sagde ja til den spændende opgave. Det blev til musik, der spændte fra nøgne ukulele-sange over bombastiske produktioner, til drømmende instrumentalnumre. Vi blev senere enige med teatret om også at udgive musikken som album.
Et eksempel på de bombastiske produktioner er nummeret Efter Os. Her var jeg i produktionen af nummeret inspireret af tekstens metaforer om havet og at synke til bunds sammen.
I versene ville jeg give en følelse af at stå på en forblæst havn. I omkvædet ville jeg skabe følelsen af at være på et skib i høj bølgegang på Atlanterhavet. For at skabe dét fandt jeg blandt andet en lydoptagelse af bølger, og brugte den som man bruger pauker og bækkener i et orkester.
Et andet eksempel på det bombastiske er nummeret En verden som her, der har en næsten dystopisk undergangsstemning i produktion og tekst.
Her vendte jeg også tilbage til min inspiration fra black-metal i omkvædet, som jeg også var inspireret af på nummeret Du tænker ikke på Katinka-bands album Vi er ikke kønne nok til at danse.
Et mildere nummer fra albummet er nummeret Potteskår. Her bruger jeg blandt andet et Chimes-sample, jeg lavede. da jeg var i Kina for at producere albummet Nordic Echo - China Listens to Sebastian, til at understøtte tekstens metafor om potteskår.
Et instrumentalnummer, der var specielt sjovt at lave, var Sort 1. Det befinder sig et sted mellem musik og lyddesign.
Den understøtter en scene, der foregår under 1. Verdenskrig og jeg illustrerer krigens skyttegravskrig ved at lade musikalske missiler panorere fra side til side i lydbilledet. Til sidst i nummeret citerer jeg Wagners ’Deutschland Lied’ – også kendt som ’Deutshland über alles’ som et forvarsel på 2. Verdenskrig.
Musikken til teaterstykket og albummet er blev modtaget rigtig godt af anmeldere på diverse aviser og kultursider.
Fotos: BaggårdTeateret