top of page

OM

Mit navn er Simon Ask Ladekarl. Jeg har arbejdet professionelt som producer, komponist og guitarist siden 2017. Det har jeg især gjort i mit band Katinka Band, men også i flere andre projekter og med forskellige artister. Blandt andet mit eget soloprojekt Simon Ask samt to albums til det kinesiske marked.

 

Som producer og komponist er mit mål altid at skabe et unikt musikalsk udtryk, der på en og samme tid er catchy, men skiller sig ud fra mængden. Jeg kan godt lide at tænke musik anderledes, end man er vant til at høre det. Det gør jeg ved at bruge anderledes lyde – fx bruge lyden af et hårspænde knipset lige ved øret og bruge det som stortromme eller sample det til en kontrabas-lignende lyd. Eller ved sammensætte og tænke genrer på nye måde. Det kan være ved at sætte en sang – spillet på ukulele – ind i et taktilt elektronisk eller black-metal inspireret univers.

 

Som guitarist arbejder jeg med alt fra akustisk klassisk guitar tilsat effektpedaler over melodiske guitarsoloer, til det hvinende, hurtige og grimme. På trods af de forskellige virkemidler er mit mål som guitarist altid et stærk personligt og fysisk udtryk, der skiller sig ud fra mængden.

 

I 2018 vandt jeg sammen med Katinka Bjerregaard en Carl Pris som Årets Pop-Komponist.  I Katinka Band har vi i 2017 vundet en Steppeulv som Årets Håb og Statens Kunstfond præmiering for Årets Album i 2017. Vi har derudover være nomineret til en Danish Music Award, Gaffa-prisen og flere Steppeulve.

 

Ud over musikken har jeg en kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet. Den blev jeg færdig med i 2017, hvorefter jeg valgte den professionelle musikvej.

KatVega030-mindre.jpg

Foto: Simon Læssøe

bottom of page