top of page
Simon Ask EP Dive, som udkom i 2018

SIMON ASK

DIVE

2018

Dive er min første udgivelse som solist. EP’en indeholder fem drømmende instrumentale numre, der placerer sig et sted mellem det organiske og elektroniske. Musikken er blandt andet blevet brugt flittigt i den succesfulde DR3-serie Doggystyle og blev udgivet af pladeselskabet Playground.

EP’en hedder Dive, da musik for mig er lidt ligesom at trække dynen over hovedet på en kold vinteraften, og under dynen opleve en verden af eventyrligt mørke og varme. Målet med musikken på Dive er at få lytteren til at lægge sig med et par høretelefoner og dykke ned – på en rejse gennem de forskellige numres stemninger og nuancer.

 

Jeg spiller selv alle instrumenter på Dive, og fik hjælp til kor på nogle numre af Marie Christiansen. Jeg har selv mixet albummet.

 

På nummeret Nostalgia er jeg inspireret af den klassiske musik. Jeg komponerede nummeret med udgangspunkt i den idé at tage den klassiske guitars teknikker og bruge dem på en ukulele.  

 

Bag ukulelen ligger en synthesizer og også en støvsuger, jeg bruger til at skabe en ambient, taktil støj. Nummeret er oprindeligt komponeret til en tegnefilm i web-fantasy serien Tale of Alethrion, men jeg syntes nummeret var så vellykket og passede godt ind i mit soloprojekts instrumentale univers.

Nummeret Sunday er i den lidt mere elektronisk orienterede ende af mit soloprojekt. Her er trommerne blandt andet lavet ved at slå på en kaffekande, mens synthesizeren, og samples af Katinka Bjerregaards vokal er i centrum i nummeret.

Udgivelsen er brugt flittigt i DR3 serien Doggystyle. Blandt andet i den trailer, der reklamerede for serien.

Jeg arbejder i øjeblikket på min første fuldlængde plade som solist.

LYT TIL HELE EP'EN PÅ SPOTIFY
bottom of page